Labofa

LABOFA A/S er en dansk møbelvirksomhed, der er specialiseret i udvikling og produktion af stole og møbler til undervisningsmiljøer samt offentlige og private kontorer.

Efter et ejerskifte i 2008 har strategien været at udvikle en konceptuel kollektion af møbler og stole med fokus på kvalitet, innovation, fleksibilitet, ergonomi og design – hvor brugerne oplever en tydelig Labofa DNA.

Allerede i 1947 startede Labofa sin oprindelige produktion af skolemøbler.

Og i de senere år er dette marked igen blevet et fokusområde, hvor der satses på udvikling af stole til børn og unge i folkeskoler, på gymnasiale uddannelser og andre læringsmiljøer.

Målet er at skabe en profilerende indretning for målgruppen.

Siden 2014 har Labofa A/S været en del af Holmris Group.